Hvad er vanecoaching?

Vanecoaching er for dig, der ønsker at forstå din adfærd og ændre dine vaner, for at opnå resultater der holder.

Måske vil du:

Opbygge faste træningsvaner
Spise sundere
Stoppe med at ryge

Opnå et varigt vægttab
Begynde at vinterbad
…eller noget helt andet…

At ændre en vane er vanskeligt, da vaner ofte er komplekse og indgroede i vores rutiner og hverdag. Derfor ender vi ofte med at gøre som vi altid har gjort.

Og, hvem kender dit liv bedre end dig selv? Løsningen handler om din hverdag, dine præferencer og ikke mindst dine hindrende overbevisninger- og ultimativt dine vaner.

I et vanecoach forløb finder vi frem til dine vaner du ønsker at slippe, og i fællesskab bryder vi de mønstre og overbevisninger der gang på gang forhindrer dig i at nå dit mål.

En ny vane opbygges ikke ved, at du skal gøre ting perfekt, men ved at du forstår din adfærd og dine forhindringer. At bryde forhindringerne og derefter gentage det du gerne vil i stedet.

I fællesskab skaber vi realistiske strategier, som du kan holde på lang sigt, og dermed øges sandsynligheden for succes og varig vaneændring.

Jeg er med dig hele vejen, indtil du selv synes at kunne forankre det i dit liv.

Vanecoaching er en effektiv og gennemtestet metode, hvor vi arbejder med forskellige mentale værktøjer, til at ændre en vane.

I vanecoaching arbejder vi ud fra gennemprøvede og strukturerede spørgeteknikker, der kan hjælpe dig med at finde frem til svarene på, hvad der skal til for at ændre en vane, og fjerne de overbevisende tanker, der er med til at forhindre dig i at nå dit mål.

Hvis du sidder tilbage med spørgsmål om hvordan vanecoaching kan hjælpe dig, så tøv endelig ikke med at kontakte mig, eller du kan booke en gratis uforpligtende samtale via formularen her på hjemmesiden.

"Den vigtigste vejledning er indeni dig selv"

"Den vigtigste vejledning er indeni dig selv"

Hvad er psykoterapi?

Psykoterapi er samtaleterapi. Fælles for al psykoterapi er, at den ved hjælp af samtalen fokuserer på først at identificere og derefter at ændre de dynamikker, mønstre og mekanismer, der ligger bag symptomerne på mistrivslen/udfordringerne i dit liv. Fokus er altså på at italesætte og arbejde med de tanker, følelser, handlinger og hændelser, der gør, at du for eksempel bliver stresset, er trist eller føler angst, eller noget helt andet.

Formålet med psykoterapi, er med andre ord, at støtte og hjælpe dig med at få indsigt i og forstå dine mentale/psykiske udfordringer, for derefter at give dig de værktøjer, du har brug for, til at fungere bedre i hverdagen og få en højere livskvalitet.

Der kan være mange forskellige årsager til at mennesker vælger at gå i psykoterapi. Oftest opsøger man en psykoterapeut, fordi der er noget i livet, som går dem på og forringer deres livskvalitet.
Det kan være f.eks være angst, stress, mindreværd, generthed, mobning eller noget helt andet. Du kan også have haft en traumatisk oplevelse, befinde dig i en krise eller af andre årsager have brug for hjælp til at komme videre i livet.

Du behøver dog ikke at være i krise for at opsøge mig. Det kan være du ønsker at lære mere om dig selv, om din adfærd og dine reaktionsmønstre. Måske du oplever, at have reaktionsmønstre som du oplever som uhensigtsmæssige for dig selv og/eller dine omgivelser, og kunne tænke dig at se på, hvordan disse kan tilpasses dit liv i dag. Måske du ønsker at udvikle dig professionelt eller personligt. Det er helt individuelt hvad målet med psykoterapi er for den enkelte. Uanset, så er du velkommen hos mig.

Jeg arbejder indenfor klientcentreret terapi, suppeleret med gestalt- og kognitiv terapi, med fokus på kropslig bevidsthed og opmærksomhed.

Hvis du sidder tilbage med spørgsmål om hvordan psykoterapi kan hjælpe dig, så tøv endelig ikke med at kontakte mig, eller du kan booke en gratis uforpligtende samtale via formularen her på hjemmesiden.

Er du i tvivl om vanecoaching eller psykoterapi er noget for dig?

Jeg ved hvor svært det første skridt kan være.

Derfor tilbyder jeg en gratis uforpligtende og afklarende samtale over telefonen. Du skal sætte 15-20 minutter af til samtalen. Her kan du få svar på dine spørgsmål, om jeg er det rette match for dig, og vi kan få en snak om, hvad du ønsker hjælp til.

Det eneste du skal gøre lige nu, er at udfylde kontaktformularen, og jeg vil kontakte dig hurtigst muligt.

Glæder mig til at tale med dig!

Gratis afklarende samtale:​

Jeg kontakter dig snarest på det telefonnummer du har oplyst. Du skal afsætte 15-20 minutter til samtalen
Til samtalen vil jeg gerne vide lidt mere om dig, dine problemstillinger og hvad du gerne vil have ud af et forløb hos mig.

Du er velkommen til at stille spørgsmål om alt det du ønsker at vide om vanecoaching og/eller psykoterapi.

Samtalen bruger vi til at afdække dine udfordringer, behov og ønsker, samt finde ud af om vi er det rette match.